Skønt Covid-19 i år har haft langt den største bevågenhed, er der stadigt en ud af 9 kvinder og enkelte mænd, som får konstateret brystkræft. 4.700 får årligt konstateret sygdommen. Heldigvis er der på grund af forskning sket store fremskridt de sidste 20 år og 8 ud af 10 patienter lever i dag mere end 10 år efter diagnosen. Behandlingen er også blevet mere individuel og skånsom for patienten.
Ved at deltage i Pink Cup, Danmarks største velgørenhedsturnering, har Samsø Golfklub siden 2003 samlet ind til kampen mod brystkræft. Der samles ind gennem det meste af året, og det er et vigtigt projekt, fordi ingen bryster bør få kræft.
På trods af coronarestriktioner indsamlede golfklubbrne på landsplan i år ca. 2 millioner kr.,som går til forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Samsø Golfklub bidrog med 41.530 kr., som bl.a. blev skaffet ved forhøjet turneringsgebyr, lotteri, personlige sponsorer, overskud ved fællesspisning, salg af husflid og varer fra KB samt bankospil.
På Samsø har indsamlerne mødt stor velvilje hos forretningsdrivende, som har doneret ydelser og gevinster til lotteri. De fine gevinster er medvirkende til, at der har kunnet sælges 900 lodder à 20 kr. Mange har ydet andre bidrag med gode tilbud, donationer og køb af lodder.
Kort sagt hjælper hele Samsø med til Pink Cup indsamlingen, og den opbakning er Samsø Golfklubs Pink Cup-gruppe utroligt stolte af og dybt taknemmelige for. Det er støtte, der nytter.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.