Spring til indhold

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE DEN 14. APRIL 2020

  • af

Referat af bestyrelsesmøde tirsdag den 14. april 2020 kl. 17.15, i maskinhallen.

Til stede: Henrik Sørensen, Lasse Bundgaard, Henrik Lindbøg Hansen, Henrik Gylling, Helge Fransen, Rasmus Hørby, Mette Kramer og Mette Gjerulff (referent).

Nyt fra Chef-green-keeperen.

Thomas og Svend klipper og vander tee-steder og greens. Greens har ikke haft godt af frosten. Greens er gødet.

Huller er flyttet søndag. Det blev besluttet at der i hullerne sættes en rørskål, således bolden kan blive i hullet.

Det nye vandstyringsanlæg er ved at blive helt færdigmonteret og Thomas oplyser at det er tidsbesparende og virker godt.

Godkendelse af dagsorden.

Godkendt.

Nyt fra formanden.

Inge Vadstrup, der var medstifter af Samsø Golfklub blev bisat i lørdags. Samsø Golfklub har doneret et beløb til Muskelsvindfonden som Inge Vadstrup havde ønsket i stedet for blomster.

Træning v/Mette Kramer.

Juniortræning starter blødt op fra tirsdag den 21. april 2020. Der vil blive undervist på banen og par 3-banen i mindre hold. Juniorerne får direkte besked om, hvilke hold de er på.

Fælles-og begyndertræning er på stand by indtil 10. maj 2020.

DGU-kort i Bededagsferien bliver rykket til 15. 16. og 17. maj 2020.

Udmelding DGU, jvf. Mail af 13/4 2020.

Bestyrelsen besluttede at følge DGU´s anbefalinger – og lukker banen op for 4-bolde og green-fee spillere-

Der lægges blanke scorekort i starterhuset til green-fee spillerne.

Planlagte arrangementer/aktiviteter i april/maj måned.

Arrangementer/turneringer til og med 10. maj er aflyst, herefter tager bestyrelsen stilling til efterfølgende arrangementer.

Økonomi v/Mette Gjerulff

Der bliver dagligt indmeldt nye flexmedlemmer, hvilket hjælper på økonomien i forhold til restancerne for medlemmer der endnu ikke har indbetalt det skyldige kontingent.

Tilbud på arbejdskøretøj v/Henrik Gylling.

Bestyrelsen besluttede, ikke at leje/købe arbejdskøretøjet nu, da vi skal holde udgifterne nede.

Nyt fra udvalgene.

Baneudvalg.

Henrik Gylling taler med Thomas, vedr. tidspunkt for ansættelse af green-keepere Carsten Olsen, og Christoffer Lund.

PR- og markedsføringsudvalg, Henrik sørensen og Henrik Lindbøg

De fleste sponsorer er på plads, og Henrik S sender fortegnelse til Mette G, om hvilke sponsorater der skal faktureres.

Henrik S. oplyste at der er udsendt brev til de turneringssponsorer hvor turneringen er/bliver aflyst.

Henrik Lindbøg H, oplyste at baneguiden er under udarbejdelse hos Samsø Posten, og forventer at den fremsendes til korrekturlæsning, i denne uge.

Henrik Lindbøg H. oplyste at sponsorskilt er udsat til 2021 på grund af økonomi.

Gruppeudvalg, Mette Gjerulff

Golf-event gruppen der er kommet til Samsø i mange år, med ca. 60 spillere i 3 dage, har oplyst at hvis klubben har åbnet kommer de den planlagte periode i starten af juni, ellers er gruppen rykket til oktober.

Nyhedsbrev, Mette Gjerulff.

Nyhedsbrev udsendes bla. med info om baneåbning, DGU´s anbefalinger.

Eventuelt.

Ingen bemærkninger.

Næste møde:

Næste planlagte bestyrelsesmøde, mandag den 11. maj kl. 17.15. Opstår der nyt i Corona-tiden, indkaldes der igen.

Referent: Mette Gjerulff