Spring til indhold

Samsiner

Idéen med Samsineklubben er at forene engageret golfspil med hyggeligt samvær blandt klubbens kvindelige medlemmer.

Forhåbentlig har rigtig mange nye og tidligere spillere lyst til at være med i klubben i år. Alle uanset handicap er meget velkomne.

Der spilles en gennemgående turnering hver tirsdag fra april til og med september.

Vi tilstræber at mødes enten kl. 9 eller kl. 12, hvor der er booket tid. Holdene sættes ved lodtrækning mellem de fremmødte, så vi blandes vilkårligt. Har man ikke mulighed for at spille på et af disse tidspunkter, må man med en medspiller/markør aftale et senere tidspunkt.

Det er en gammel tradition, at vi den 1. tirsdag i måneden spiller 9 huller fra kl. 16, gerne et holdspil, hvorefter vi spiser og hygger os. Vi håber, det i år kan lade sig gøre fra maj måned.

Ved sidste års Samsine-afslutning udsatte vi planlægning af den kommende sæson. Jeg, Hellen, lovede at indkalde til et spise-/planlægningsmøde her i foråret. Da situationen stadig forhindrer et møde, forslår jeg, at vi starter Samsine-spillet den første tirsdag i april. Det er den 6.4. lige efter påske.

Vi starter ud som vanligt med i april måned at spille 9 huller (for-ni).

Som noget nyt vil vi derefter prøve at spille i 2 rækker, ikke efter hcp, men efter hvem der vil spille 9 huller, og hvem der vil spille 18 huller.  De grupper fastholder vi indtil udgangen af juni.

Ved spisemødet første tirsdag i juli kan vi evaluere og vurdere, hvordan resten af sæsonen skal forløbe.

Vi forventer i hvert fald, at vi må mødes, og sidde ned og spise til den tid.

De seneste år har vi ved sæsonstart indbetalt 150 kr., som går til månedlige spillepræmier, tilskud til spisninger, lidt festlighed og evt. bidrag til spil på fremmede baner. Det fortsætter vi med. Derudover giver vi pr. spilledag, 20 kr., som ligeledes samles og uddeles til vores alles vbedste. For at undgå 20ere i løs vægt, køber vi klistermærker, som vi sætter på tilmeldingslisten på spilledagen.
Mette Gjerulff har venligst sagt ja til at stå for økonomien, herunder salg af mærker. Alle opfordres til at bruge Mobile Pay. Det vender vi tilbage til, når tiden er nær.

Vi glæder os til at se jer den 6. april kl. 9, 12 eller ved aftalt tid

Mange golfhilsner

Solvejg og Hellen