Spring til indhold

PINK CUP


Samsø Golfklub
støtter Pink Cup

Nyt fra Pink Cup udvalget – for både mænd og kvinder

Pink Cup er en landsdækkende golfturnering til fordel for brystkræftsagen arrangeret af Støt Brysterne, Kræftens Bekæmpelse. Pink Cup turneringen har tidligere udelukkende været for kvinder, sådan er det ikke i år og fremover!

Både mænd og kvinder spiller med og mod hinanden. Der spilles stableford. Der vil være en 18 hullers turnering med A- og B-række og en 9 hullers turnering, begge med præmier til 1. og 2. pladsen

Depotet, golf- og fritidstøj er hovedsponsor og der vil derfor samtidig være en Depot turnering.  

Der er præmier for tættest på flaget på alle par 3 huller, og tættest ved linien på hul 10 for henholdsvis damer og herrer.

Sæt allerede nu x i kalenderen ved Lørdag d 1/6, hvor Pink Cup/Depotet turneringerne afvikles med løbende start fra kl 13, til ens forhøjet turnerings fee, 175,- kr, som støtter brysterne.

Det er også muligt for den enkelte spiller at samle ekstra ind via personlige sponsorer, som støtter med et fast beløb eller med x antal kr pr point opnået på turnerings runden – du kan fx spørge venner, familie eller firmaer om de vil støtte/bakke op om dig på denne dag til fordel for den gode sag.  

Der vil være en flot gave til den Pink Cup spiller, som indspiller det største beløb fra personlige sponsorer.

1/6 er der også velgørenheds middag – HUSK TILMELDING særskilt til dette (det popper op ved tilmelding til turnering) – kom og få en dejlig portion mad fra Skipperly, og kage fra Samsinerne til en god pris, 200,-kr,  i hyggelige omgivelser, og støt samtidig brysterne -win win!

Der trækkes lod om en fin gave blandt de som deltager i spisning, inviter gerne gæster med til spisning. Overskuddet går ubeskåret til bekæmpelse af brystkræft.  

 Vores lotteri er fornyet i år

Vi trækker allerede lod sidst i april i år, og sælger lodder fra shoppen fra 8 maj. Du kan med det samme checke om du har vundet på gevinstlisterne på opslagstavlen i klubhuset, og du kan indenfor shoppens åbningstid få udleveret evt gevinster

En aften med historiefortæller Lena Bjørn

Lena er en blændende fortæller med god humoristisk sans, og denne sympatiske dame kan lyve så stærkt som en hest kan rende….

Kom og oplev hende, Fredag d 5/7 aften (nærmere info følger – vi arbejder på sagen),  prøv om du kan gætte, hvornår hun lyver og hvornår hun taler sandt – det bliver helt sikkert en sjov og dejlig aften, som Lena har valgt at donere til fordel for brysterne, så entre går til ”støt brysterne”

KÆMPE TAK TIL LENA for denne flotte donation – kom og bak op om arrangementet

VIGTIGE DATOER:

  • Start maj: Start salg af lodder
  • Lørdag d 1/6: Pink Cup /Depotet turnering for både mænd og kvinder og efterfølgende middag
  • Fredag d 5/7:  Historiefortæller Lena Bjørn fortælle-aften med både løgn og sandhed – vi arbejder på sagen, nærmere info følger


Hvis du ønsker at være med til at arbejde for Pink Cup ”støt brysterne” (også gerne mænd), så kan man sende en mail til janne-bjoerg@larsen.dk eller tage kontakt til Hellen, Tina eller Janne.

Vh Pink Cup udvalget:

Hellen Ingerslev

Hanne Tranberg

Solvejg Waldstrøm

Tina Gylling

Janne Larsen