NYHEDSBREV FEBRUAR 2018

 

Feriemesse i Herning.

Samsø Golfklub var igen i år repræsenteret på skandinaviens største feriemesse, Feriemessen ”Ferie for alle” i Herning 23. – 25. februar, som i år blev besøgt af ca. 62.000 gæster i løbet af 3 dage, og rigtig mange kom forbi Samsø Standen, hvor Samsø Golfklub var repræsenteret, sammen med en række andre turistaktører fra Samsø. Tina Gylling og Henrik Sørensen repræsenterede Samsø Golfklub, og havde medbragt messe-tilbud på Golfture til Samsø, en og flerdages-ture, som er lavet i samarbejde med Dansk Ø-Ferie. Desuden havde vi en flot flyers med, som reklamerer for klubbens 25 år’s jubilæum i uge 33, og som noget nyt havde Samsø Golfklub en annonce i Golfavisen’s messeavis for nye Flex-medlemsskaber og gruppeture til Samsø, som blev uddelt i 10.000 eksemplarer på Messen. Der blev taget godt imod alle Golfklubbens tilbud, og vi havde kontakt med rigtig mange golfspillere og formænd/kvinder for klubber i klubben, seniorklubber osv., som meget gerne vil til Samsø og spille vores bane. Der var en stor og meget positiv interesse for Samsø Golfbane, og mange som havde spillet vores bane, kom og roste den, og lovede at komme igen i år.  

 

Banen.

I uge 9 opstartes Re-design af hul 3.  

 

Medlemmer.

Der er udsendt kontingentopkrævninger for 2018 til betaling den 22. januar 2018. Desværre har vi i år en restance på kr. 150.000,- hvilket er et meget stort beløb. Vi opfordrer alle medlemmer til at betale deres kontingent, så de budgetterede indtægter holdes.  

 

Generalforsamling Samsø Golfklub.

Der er indkaldt til generalforsamling, den 10. marts kl. 14.00 i klubhuset, indkaldelse og dagsorden er slået op på hjemmesiden, og i klubhuset. På sidste års generalforsamling var der ønske om at regnskabet, der ifølge vedtægerne skal ligge i klubhuset 8 dage før generalforsamling kunne ses på hjemmesiden, således udenøs medlemmer havde mulighed for at se regnskabet. I den forbindelse har bestyrelsen besluttet at regnskabet sættes på hjemmesiden, under punktet generalforsamling.

 

Repræsentantskabsmøde i DGU – den 16. og 17. marts 2018.

Mette Gjerulff og Pia Bundgaard deltager i mødet. Der er indlæg vedr.

Ægte salgskultur i golfklubben, Danskernes livsstil, og profiler & Salg i golfklubben.

Derudover vil der være indlæg vedr. de nye golfregler 2019, samt nyt handicapsystem 2020.

 

Arbejdsdag.

Årets 1. fællesarbejdsdag bliver den 24. marts, fra kl. 09.00 – 12.00 hvor der er meget der skal laves. Så mød op og giv en hånd med. Klubben er vært med lidt frokost efter arbejdet. Du kan skrive dig på listen på opslagstavlen i klubhuset, eller sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.             

 

Hjertestartkursus.

Kursus Hjertestarter Onsdag den 4. april kl 17.00 – 20.00. Kurset afholdes i Samsø Redningskorps lokaler, for klubbens ansatte, frivillige hjælpere og andre interesserede medlemmer. Der er plads til 16 deltagere. Tilmelding, efter først til mølleprincippet, senest den 15/3 på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Der serveres sandwich og vand i forbindelse med kurset.    

 

Aktivitetsplan.

Aktivitetsplanen som vi har udarbejdet de sidste år, vil være klar medio marts. Planen indeholder alle de aktiviteter som foregår i Samsø Golfklub. Planen bliver løbende revideret med nye tiltag evt. ændringer.

 

Turneringer.

Turneringsplanen er lagt på hjemmesiden, og starter med åbningsturnering den 8. april 2018.

 

Træning.

Vi er så heldige at vore trænere Mette Kramer og Jesper Rasmussen, har sagt ja til at være trænere i Samsø Golfklub igen i 2018, med følgende træningstider:

 

Fælles- og begyndertræning for alle medlemmer.

 

Junior- og fællestræning er fra torsdag den 5.april – 21. juni samt 9. august -11. oktober.

 

Juniortræning   torsdage kl. 16 – 16.30 for uøvede + sølvkort, Kl. 16.30-17.00 Golflege – fælles for alle. 

Kl. 17.00-18.30: Øvede (guldkort/hcp)

 

Fælles-og begyndertræning torsdage Kl. 18.30-20.00, samt en lørdag hver måned med fællestræning (datoer meldes ud senere).

 

Iben Tinning kommer også til Samsø i år. Datoer meldes ud snarest.

 

Juniorafdelingen.

For at bevare juniorernes sammenhold har der været biograftur i januar, og fredag den 9.marts er der en Bowlingturnering. Hver mandag fra 16. april er der match om eftermiddagen, hvor vi laver en løbende turnering for juniorer med hcp. Juniorer uden hcp. kan spille på par 3-banen – med forældre til at hjælpe med regler mm. Klubben deltager i år i flere DGU-turneringer og kredsturneringer for juniorer. Vi er blevet juniorvenskabsklub med Smørum og skal besøge dem den 26. maj.  Junior Camp 2018: Mandag-onsdag i uge 28. Er der forældre eller andre der allerede nu ved at de vil give en hånd med så kontakt Mette Kramer på tlf. 40452218.

 

 

Derudover er vi indgået  i DGU-samarbejdet med rigtig mange andre klubber i landet, hvor 3 juniorer kan spille gratis når de går i samme bold som 1 fuldt betalende voksen.

 

 

 

Regions-og elitegolf.

Igen i år er Samsø Golfklub repræsenteret i Regions-og elitegolf. Klubben har -som noget nyt tilmeldt sig Regionsgolfen med et SuperVeteranhold. Hanne Tranberg er holdkaptajn. Spillerne skal være fyldt 70 år inden udgangen af 2018. Der skal spilles mod Fredericia, Kellers Park og Gyttegård golfklubber.

Vi arbejder på at få mandag som spilledag. Tilmeldingsseddel er hængt op på opslagstavlen i klubhuset. Så snart spilledatoerne er aftalt, bliver spilleplanen hængt op. Giv det en overvejelse og skriv dig på!"

 

Derudover er der igen i år tilmeldt et seniorhold.  Michael Svinth er holdkaptajn. Spillerne skal være fyldt 50 år inden udgangen af 2018. Der spilles her mod: Horsens Golf Klub, Stensballegård Golf og Juelsminde Golf klub.   Hvis du kunne tænke dig at spille turnerings golf og repræsentere Samsø Golf Klub, seniorhold, så kom til informationsmøde søndag d. 8. april kl. 15.00  i klubhuset. Hvis du skulle være forhindret så skriv dig på listen i klubhuset med dit navn og telefon nummer, eller kontakt Michael Svinth på 2397 7787 eller på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..  

 

For begge regionshold er nedenstående gældende: Der skal spilles en hjemmekamp og en udekamp mod hvert af de tre hold. Et hold består af 2 damer og 4 herrer, der har et aktivt medlemskab i Samsø Golfklub (ikke flexmedlemskab) Hver match spilles som hulspil og uden handicap – altså der tildeles ikke nogen ekstra slag i forhold til den bane som der spilles på.

 

Jesper Rasmussen er holdkaptajn for eliteholdets herrespillere. For at spille med på eliteholdet er der ingen aldersgrænse, men du skal have et handicap på ca. 10. I 2018 er vi i pulje med Ikast, Silkeborg-Ry, og Herning. Har du lyst til at spille med  så kontakt Jesper Rasmussen på tlf. 24 98 13 85.          

 

Pink-cup

Samsø Golfklub er igen i år tilmeldt til Pink Cup turnering og indsamling. Turneringen  i år finder sted den 12. maj 2018, hvor både kvinder og mænd kan deltage. Alle har mulighed for at købe årets Pink Cup Polo og således bidrage med fokus på sagen og til klubbens indsamling. Hvis du går ind på Samsø Golfklubs hjemmeside under klubber i klubben og klikker på Pink-Cup kan du se nærmere om farve, logo og størrelser. Poloerne laves som det anføres kun på bestilling. Derfor er det vigtigt at du giver besked til Hellen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) i god tid inden fristen udløber 23. april for levering i maj. Prisen er kr. 299.-  

 

Nyt fra  sponsorerudvalget.

 

Velkommen til 3 nye sponsorer, Hotel Strandlyst, Helmer´s  Vognmandsforretning og Klippestuen v/Carita.  

 

Samsø Festival billetter.

Samsø Golfklub sælger 4 dages billetter til p.t.  kr. 1.350,- Så støt op om klubben og køb din billet her.                     

 

Samsø Golfklub

Besser Kirkevej 24

8305 Samsø

Tlf.: 86 59 22 18

 

Mail: info@samsoegolfklub.dk

 

 

Åbningstider i shoppen:

 

1/10 - 31/3 mandag og torsdag kl. 10.00 - 12.00.

1/4 - 30/9 åbent alle dage kl.  8.00 - 14.00

 

 

 

 

FIND OS

 

hjemmeside   Semek    |    fotograf   Mette   Liholm   klik her