Så er efteråret kommet – og det er tid til at få gjort klubhuset, banen m.v. vinterklar.

 

Arbejdsdag:

Nogle af tingene skal ordnes på arbejdsdagen, der er den 22. oktober 2016 fra kl. 9.00 – 12.00. Tilmeldingsliste på opslagstavlen, eller mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vi afslutter med lidt mad til alle hjælperne.

 

Medhjælperfest:

I år holdes der medhjælperfest på Flinchs Hotel, fredag den 2. december kl. 18.00. Tilmeldingsliste  på opslagstavlen.

 

Shoppen:

Åbningstider i shoppen er fra 1. oktober – 31. marts, mandag og torsdag fra kl.10.00 – 12.00.

 

Betalingsservice. Husk at tilmelde dig betalingsservice på hjemmesiden, således at du sparer kr.75,- i gebyr i forbindelse med kontingentopkrævning. Tilmeldingen skal ske senest 15. november 2016.

 

Golfbox.

Husk at ændre din adresse, tlf. mail m.v. i golfbox så vi har de korrekte oplysninger.

 

Ø-finalen i senior-golf: TV” Midt/Vest viser klip fra finalen på sams den 17. oktober. Link kommer på Golfklubbens hjemmeside og Golf.dk.  

 

Erfaringsudveksling: Vi har haft besøg af bestyrelsen i Læsø Golfklub. Vi udvekslede erfaringer med den udfordring det er at være en golfklub på en ø. Vi fandt ud af at vi har meget til fælles, og kan bruge hinanden. Ansøgninger: Der er sendt ansøgninger til Samsø Festival og Samsø Fonden, samt Danske Bank´s fond, hvor vi håber at få et tilskud til juniorarbejdet, samt nye golfsæt til udlejning til Par-3 banen.

 

Klubmesterskaber: Der har været afviklet klubmesterskaber i slagspil og hulspil. I år har hulspillet været en turnering gennem hele foråret, og finalen blev afviklet i september

Vinderne i slagspil:

                            Herrer:                   Jesper Rasmussen, runner up Leif Nielsen 

                            Damer:                   Brit Nielsen, runner up Susanne Mathiasen

                            Old Boys:                Kristian Juul, runner up Thony Hadersland

                            Veteran Herrer:       Per Greve, runner up Niels Henrik Roug

                            Veteran Damer:       Hellen Ingerslev, runner up Ulla Jensen

                            Juniorer:                 Mathias Bundgaard, runner up Jonathan Dybvad Nielsen

 

Vinderne i hulspil:

                            Herrer:                   Jesper Nielsen, runner up Jesper Rasmussen

                            Damer:                  Brit Nielsen, runner up Mette Gjerulff

                            Old Boys:               Thony Hadersland, runner up Tonny Sørensen

                            Veteran Herrer:       Niels Knudsen, runner up Bjarne Jensen

                            Veteran Damer:       Solvejg Waldstrøm, runner up Hanne Tranbjerg

                            Juniorer:                 Johannes Rasmussen, runner up Mathias Bundgaard

 

Nyt fra greenkeeperen:

Vi er nu næsten færdig med at dræne. Der er drænet på hul 1-2-9-10-12-14. Der er gravet i så stor dybde som mulig for at få så mange af de gamle dræn med til de nye. Der er fundet mange dræn som vi ikke vidste var der, så det skulle gerne hjælpe på de områder hvor vi har haft problemer .   Vi skal lige en tur ned til tee ved hul 16 for at dræne lavningen.  Renderne bliver efterfyldt med muldjord og tilsået,  men det vil sætte sig hen over vinteren så det skal gøres igen til foråret.

 

Lam:

Lammene der gå på golfbanen skal snart slagtes. Det er muligt at købe de slagtede lam til en pris af kr.70,- pr. kg. Send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis du vil købe lam. Det er først til mølle.

 

Prioriteringsliste:

Shoppen ombygges inden foråret. Og der etableres nyt depotrum, nogle bagskabe skal flyttes og til det vil det være rigtig dejligt hvis vi kan få frivillig arbejdskraft til noget af arbejdet. Har du tid og lyst til at hjælpe til med arbejdet, skal du kontakte Lasse Bundgaard på tlf. 24247225. Der bliver lavet foldedøre til møderum i klubhuset, så udvalgene har et lokale at mødes i. Der indkøbes energirigtig varmepumpe til værkstedet. Der indkøbes ting til driving range bl.a. boldvasker til boldautomaten, for at gøre rangen mere brugervenlig og inspirerende. Starterskuret renoveres til foråret. Der indkøbes boldvaskere til banen. Teltet renoveres.  Der indkøbes nye udlejningssæt, da de gamle er meget slidte. Der opsættes skilt med velkommen til Samsø Golfklub og Tak for besøget.  

 

Clubauktioner:

Der starter en ny og spændende auktionsplatform op på fredag den 14. oktober. Vores klub har indgået et samarbejde med ClubAuktioner.dk, som driver auktionsplatformen. For os betyder det, at hver gang I lægger en vare op på auktionen, vil Samsø Golfklub  få 50% af det overskud der måtte blive ved auktionen. Hvis I lægger en ting op som en donation vil vi få 70% af overskuddet. Så hvis I lægger mange ting op, kan det betyde rigtigt mange penge for klubben. Vi har indgået samarbejde med Club Auktioner - en ny og spændende auktionsplatform, hvor du i princippet kan købe og sælge alt - og vi vil gerne invitere dig til at være med. Ved at sælge dine egne varer kan du støtte Samsø Golfklub med dine auktioner. Du opretter blot en auktion med ”din pris”, og når der er givet hammerslag, får du dine penge og køberen får sin vare. Er auktionen budt over ”din pris”, går der penge i kassen hos klubben.   Så ryd op i garagen eller kig i gamle skuffer, og vær med til at samle penge ind til både din egen lomme og klubkassen. Er der noget du gerne vil købe, så opretter du dig som bruger og giver dit bud. Hvis du vinder auktionen, får du din vare og støtter samtidig den lokale idrætsklub eller et velgørende formål som auktionen støtter. Klik ind på http://www.cluba.dk/samsoegolf/ og opret dig som bruger. Når du er logget ind med din bruger, kan du via din konto få en rundvisning i administrationen samt se en instruktionsvideo om, hvordan du opretter auktioner.    Vær med, og se om du kan gøre en god handel – til gavn for både din og klubbens økonomi. Vil du vinde 1000 kr. – så læs nedenstående! For at få gang i auktionsplatformen har ClubAuktioner siden den 3. oktober kørt en annoncekampagne på facebook – den er du måske stødt på. Ud over det udlodder ClubAuktioner 3 x1000 kr. som vindes ved lodtrækning blandt de af klubbernes medlemmer, der har lagt ting ud på ClubAuktioner fredag den 14. oktober kl. 12.00.   Støt Samsø Golfklub gennem ClubAuktioner!  

 

Tak for en god golfsæson.   Hilsen bestyrelsen                                          

 

 
 
 
 
 

Samsø Golfklub

Besser Kirkevej 24

8305 Samsø

Tlf.: 86 59 22 18

 

Mail: info@samsoegolfklub.dk

 

 

Åbningstider i shoppen:

 

1/10 - 31/3 mandag og torsdag kl. 10.00 - 12.00.

1/4 - 30/9 åbent alle dage kl.  8.00 - 14.00

 

 

 

 

FIND OS

 

hjemmeside   Semek    |    fotograf   Mette   Liholm   klik her